Fascinerende fakta om det arkæologiske sted Mykene

Tror du, at grækerne toppede med Platon og søjlerne? Tænk igen. Mykene blomstrede allerede, mens den trojanske krig stadig var forsidestof for omkring 3.000 år siden. Fra gyldne dødsmasker til monumentale porte bevogtet af løver rummer dette kastel på bakketoppen hemmeligheder, historier og stenarbejde, der vil overleve os alle. Lad os dykke ned i nogle af de mest forbløffende fakta.

Fascinerende fakta om Mykene

Dette sted er over 3.000 år gammelt!

Mykene kan dateres tilbage til omkring 1600 f.Kr. og er dermed et af de ældste vigtige arkæologiske steder i Europa. Det blomstrede i den sene bronzealder - omtrent samtidig med, at det egyptiske Nye Rige byggede sine egne templer og grave.

Løveportens skulptur er Europas ældste

Løveporten blev bygget omkring 1250 f.Kr. og indeholder den tidligst kendte monumentale skulptur i Europa. Dens kyklopiske murværk og heraldiske løver gør den til det mest ikoniske indgangsparti i den antikke græske verden.

Atreus' skatkammer har en høj kuppel.

Bikube-graven, der blev bygget på samme tid som Løveporten, har en kuppel med krummelurer, der rager 14,5 meter op. Den var den største af sin slags i over tusind år og kan måle sig med romersk arkitektur.

Mykene er på UNESCO's verdensarvsliste

Mykene blev udpeget i 1999 og er anerkendt for sin kulturelle betydning og velbevarede bronzealderarkitektur. Sammen med det nærliggende Tiryns fortæller det historien om Grækenlands tidligste avancerede civilisation.

Heinrich Schliemann hævdede, at han havde fundet Agamemnons maske!

I 1870'erne udgravede Schliemann gravkreds A og fandt en gylden gravmaske, som han mente tilhørte Agamemnon. Selv om historikere nu bestrider påstanden, er masken stadig en af de mest berømte artefakter i græsk arkæologi.

Mykenerne brugte Linear B, en af de tidligste former for græsk

Linear B var en stavelsesskrift, der primært blev brugt til administrative formål. De findes på lertavler og opbevaringsmærker og registrerer opgørelser, offergaver og jordfordelinger - og giver os et sjældent indblik i det mykenske bureaukrati og den mykenske økonomi for over 3.000 år siden.

De handlede med Egypten, Kreta og det østlige Middelhavsområde.

Artefakter udgravet i Mykene omfatter egyptiske skarabæer, fresker i minoisk stil og keramik med levantinske påvirkninger. Disse fund tyder på, at mykenerne var dybt forankret i et stort handelsnetværk, der forbandt bronzealderens stormagter på tværs af Middelhavet.

Den underjordiske cisterne var en hemmelig livline under krigen

Skjult nær paladset fører en stejl trappe udhugget i massiv klippe til en undergrundscisterne - et genialt stykke ingeniørkunst, der engang leverede vand under belejringer. Dette smarte design betød, at Mykene kunne overleve i isolation, hvilket viser, hvor avanceret og forberedt kastellet var på krig.

Mykenes arkæologiske museum huser sjældne krigerfresker

I museet på stedet finder du fragmenter af fresker, der viser bevæbnede krigere og stridsvogne. Disse billeder hjælper med at rekonstruere den militaristiske og elitære karakter af denne bronzealdermagt.